
Vi er super stolte af at have leveret naturfotos til den nye kantine hos ID® Identity i Holstebro!
ID® Indentity er blandt Europas førende producenter af Corporate Wear, og hver eneste dag klæder de virksomheder i hele Europa på til dagligdagen og store og små begivenheder!
Virksomheden har vokseværk, og det krævede en ny, stor kantine at bespise de knap 90 medarbejdere, der hver dag nyder morgenmad og frokost her.
Da den nye kantine skulle udsmykkes, faldt valget på naturfotos af fotograf Mikkel Jézéquel fra Alopex Media.
Det var der en særlig grund til.
”ID® Identity har sin oprindelse i Ulfborg, derfor ville vi gerne have nogle egnsbilleder. Det betyder meget for vores identitet, at vi har rødder i det vestjyske,” forklarer HR Manager Kristine Lundtoft, som stod for udvælgelsen af billederne.
At det netop blev Mikkels fotos, er der også en god grund til:
”De er superflotte, og der er en god ro i dem, der passer godt til det miljø, vi har her,” siger Kristine Lundfold.
Billederne er printet på aluplader, hvilket har flere fordele:
Kantinen hos ID® Identity består af to lokaler. Til det ene lokale valgte man billeder uden ramme, hvilket giver en lethed i udtrykket. Til det andet lokale, med træinteriør, valgte man trærammer, der matchede resten af looket i rummet.
”Vores medarbejdere har taget virkelig godt imod billederne. De lagde mærke til dem med det samme, og vi har fået mange kommentarer om, at de er superflotte. Derudover kan jeg høre, at de også er med til at starte samtaler, når folk taler om, hvor de er taget, og om man kender stederne,” siger Kristine Lundfold.
Vi er som sagt virkelig stolte af, at valget faldt på fotos fra os som en måde at skabe forbindelse til det vestjyske ophav, og vi glæder os utroligt meget over, at billederne er blevet taget så godt imod.
Vi har skønne naturmotiver fra den danske natur.







