I dag den 1. december 2024 er en helt særlig dag for os to her i den lille naturformidlingsvirksomhed.
Det er nemlig 10 år siden, vi stiftede Alopex Media


I ti år har vi haft dansk natur i fokus og leveret naturfotografier og journalistiske artikler til stort og småt: Magasiner, medier, formidlingsmaterialer, virksomheder og organistationer.
Mikkels naturfotos har vi solgt på prints, og de pryder nu væggen i en lang række hjem og virksomheder, hvor de spreder naturglæde og opmærksomhed.
Vi har holdt kurser i naturfotografi og foredrag med naturen på tapetet.
I år har vi nået endnu en milepæl: Vores store projekt gennem de seneste fire år så endelig dagens lys, da vores bog “Bæveren i Danmark” udkom dette efterår.
Vi er utroligt taknemmelige for alle vores skønne oplevelser og møder gennem arbejdet og for alle jer, der følger med, deler naturglæden, køber billeder, bøger og lytter til vores foredrag.
TAK

Vi kan kun glæde os til de næste ti år
// Mikkel og Kamilla
