Nyt foredrag: Bæveren i fokus

Hvis du følger vores arbejde, ved du, at vi for tiden arbejder hårdt på vores bogprojekt: Bæveren i Danmark.
I sidste uge havde vi en ny og god oplevelse: Vi blev booket til at holde et foredrag om netop den store gnaver – og kun om den!

Vi har ofte holdt foredrag gennem de seneste otte år i naturformidlingsvirksomheden, men det har handlet om dansk natur med en bred vifte af emner, naturformidling og/eller naturfoto.
Bæveren har været ét blandt mange spændende punkter på programmet.
Men i denne uge var ønsket fra arrangøren, at det udelukkende handlede om bæveren: Hvad er det for et dyr?

Det fortalte vi om i tirsdags i Silkeborg hos ferskvandcenteret, der havde en flok engagerede kursister på et forløb om vandløbsrestaurering. Der var stor interesse og spørgelyst, det var virkelig skønt at opleve!

Vil du følge vores arbejde og samtidig lære mere om bæveren?
Så find vores blog lige her!

(Vil du også gerne have et foredrag om bæveren?
Kontakt os her).

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.