Et forrygende makrokursus

I weekenden, 26. – 27. august, løb vores kursus i makrofotografering af stablen – og det blev en forrygende weekend.
To dage med hygge, foto, nørderi og naturoplevelser.

Ni kursister deltog, og det var en fornøjelse at opleve så stort engagement og fotoglæde.
Der blev virkelig arbejdet med tingene.

Vi havde base i Vestjydsk Fritidscenter i Ulfborg, hvor vi gennemgik teori og teknik. Men vi var også i felten og prøve det hele af i skønne Naturnationalpark Stråsø, der rummer noget af den fedeste vestjyske natur!

Makro handler om at fordybe sig, lære teknikken så man er klar, når situationen opstår, samt  skabe lige præcis den kreative billedstil, man drømmer om. Alt dette øvede vi på kurset, der bød på afsluttende redigering og præsentation af billeder fra kurset.

Vi siger tusind tak til alle deltagere for to fantastiske dejlige fotodage!

Vi har ikke flere fotokurser på programmet i år, men regner med at arrangere til næste år igen.
Vi glæder os allerede!

Læs vores artikel om spætten

Spætten er en fantastisk fugl!
Den sætter en vild lydkulisse på skovturen med sin evindelige banken på træstammerne. Spættens kranium er konstrueret helt specielt for at kunne holde til dette.

Den store flagspætte bliver mere og mere udbredt i Vestjylland, så man hører den oftere og oftere – og ser den også, hvis man er heldig.

I denne måned Magasinet VESTKYSTEN med vores artikel om stor flagspætte med tekst af Kamilla Husted Bendtsen og fotos af Mikkel Jézéquel.

Du kan læse hele artiklen gratis på nettet lige her

NYT kursus: Makrofoto

Så er der et nyt kursus på programmet her hos os.
Vi gentager successen fra juni, hvor vi holdt et to-dages makrokursus.
Det var to helt forrygende dage fyldt med nørderi. Vi glæder os til endnu en omgang.

Næste makrokursus er den 26. – 27. august.
Det foregår i Vestjydsk Fritidscenter i Ulfborg og i Stråsø Naturnationalpark.

Skal du med?
Læs meget mere her!

 

Stemningsbilleder fra kurset i juni

“Tusind tak for et fantastisk kursus – det var lige det der skulle til for at få gnisten tilbage i forhold til makro.”

– Flemming, tidligere deltager på kurset

 

“I formidler det, I brænder for, og det virker på en fantastisk måde. 
I var virkelig forberedte, ramte målgruppen perfekt. Teori og praktisk øvelse var godt afstemt tidsmæssigt med hinanden. 
Jeg lærte så meget på de to dage.”

– Lene, tidligere deltager på kurset

Læs vores tips til tre smukke steder

I juninummeret af Natur og Miljø fra Danmarks Naturfredningsforening har vi en feature med tre skønne steder i Danmark. Alle med store naturoplevelser.
Vi anbefalder vadehavsområdet i Sønderjylland, Thurø Rev på den lille ø Thurø ved Svendborg, Fyn, og så Dronningholm Mose på Nordsjælland.
Her kan opleves både tidevand, vadefugle, strandeng, sjældne planter og ikke mindst en bæverskabt sump.
Artiklen er selvfølgelig krydret med fotos af Mikkel Jézéquel her fra Alopex Media.

Læs featuren gratis direkte i magasinet på nettet her

To fede dage med makrokursus

13. – 14. maj løb vores makrokursus af stablen.
Mikkel Jézéquel her fra Alopex Media underviste begge dage.

Vi startede med undervisning og morgenmad i Vestjydsk Fritidscenter, og resten af dagen var vi ude i Naturnationalpark Stråsø, der stillede op med noget af det bedste, naturen her kan byde på: Mariehøneedderkop, grøn sandspringer, grøn buskesommerfugl, soldug og et væld af andre spændende planter og smådyr.

Søndag arbejdede vi med billederne på computeren, og alle præsenterede deres “skud” fra kurset.

Det var en fantastisk weekend med stor passion og gå-på-mod, entusiasme og godt humør!
Det var en fed oplevelse for os som arrangører!

Læs her et par udtalelser fra deltagerne:

“Tusind tak for et fantastisk kursus – det var lige det, der skulle til for at få gnisten tilbage i forhold til makro”
– Flemming, deltager på kurset

” I formidler det, I brænder for, og det virker på en fantastisk måde. I var virkelig forberedte,  ramte målgruppen perfekt , hæftet med det, vi gennemgik, er en god ide. Teori og praktisk øvelse var godt afstemt tidsmæssigt med hinanden. Jeg lærte så meget på de to dage . Forplejningen var helt i super særklasse – TAK – at tage på kursus ,og blive så forkælet er herligt!”
– Lene, deltager på kurset