Fotokursus

Makrokursus 25. – 26. maj

Stil skarpt på detaljerne

Makro-foto er en særlig genre inden for foto. Her er der virkelig mulighed for at nørde igennem omkring udstyr, teknik og det kreative udtryk i billederne.
I makrofotografi tager man billeder med særligt udstyr: Makroobjektiver, der virker som et forstørrelsesglas foran kameraet og åbner en helt ny og fascinerende verden, man ikke ser med det blotte øje til hverdag. Makro-foto er dermed også en særlig måde at se på. Man skal lære at navigere i det univers af detaljer, der åbenbarer sig.

På dette kursus får du en forståelse af udstyret, og hvordan du bruger det. Du lærer at “se” motiverne, og du lærer om de forskellige udtryk i makrofotografiet. Vi kommer ind på forståelsen af lys og kreativ brug af lyset i felten.

Det bliver en hyggelig weekend fuld af nørderi, hvor man har mulighed for virkelig at gå i dybden med sin fotografiske udvikling i naturen i nogle af Danmarks mest spændende omgivelser.

Program

Lørdag:

9.30: Velkomst, morgenmad og undervisning i Vestjydsk Fritidscenters kursuslokale, Ulfborg
12.00: Frokost-sandwich
12.30: Vi kører ud til Naturnationalpark Stråsø (ca. 20 min kørsel)
13.00 – 16.30: Foto i felten

Søndag:

9.00: Vi mødes i Vestjydsk Fritidscenter. Først rundstykker og så opsamling på undervisningen fra i går og dagen i felten.
Kort gennemgang af de vigtigste principper i redigering af billeder. (OBS: Der bliver ikke undervisning i de specifikke redigeringsprogrammer, men de overordnede principper).
Arbejde med redigering på egen computer.
11.30: Frokost-sandwich
12.00: Gennemgang af billeder: Hver deltager præsenterer tre af sine bedste skud fra weekenden og giver en kort præsentation af hver.
13.30: Tak for denne gang.

PRIS: 2200, –

Klar til at melde dig til?

KLIK HER

Inkl i prisen:
To dages undervisning i kursuslokale og ude i felten.
Te, kaffe, vand samt morgenmad og frokost begge dage.
Undervisningsmateriale fra kurset.

Ikke med i prisen:
Overnatning og aftensmad.

Hvem er du?
Kurset er for dig, der er let-øvet/øvet ud i foto. Du behøver ikke have erfaring med makrofotografi, men du har et objektiv, der er egnet til det. Du kender dit kamera og den mest basale fototeknik: Blænde/lukkertid og ISO.

Antal deltagere:
Der er maks 12 pladser på kurset.
Pladserne fordeles efter først – til – mølle.

Hvad skal du have med?
– Dit fotoudstyr: Kamera og et objektiv til makro, stativ, og hvis du har blitz eller filtre, men det er ikke et must.
– En bærbar computer du kan behandle dine billeder på. (Husk oplader).
– Praktisk tøj til en eftermiddag ude i naturen i eventuelt ustadigt vejr.
– Godt humør og nørd-attitude 🙂

Hvor foregår det?
Den indendørs undervisning foregår i kursuslokalet på
Vestjysk Fritidscenter, Sportsvej 1, 6990 Ulfborg

Oplev Naturnationalpark Stråsø
Den udendørs del af kurset finder sted i Naturnationalpark Stråsø, der er en perle i vestjysk natur. Området er udpeget til naturnationalpark blandt andet på grund af den store variation i landskab og naturtyper, der giver en stor artsrigdom af både dyr og planter.
Her er for eksempel den kødædende plante soldug, smukke mosser og andre planter, og her er et mylder af insekter.  Hugorm og firben kan man også være heldige at møde med makrolinsen, og ellers bevæger den store, flotte skovskarnbasse sig i et mere adstadigt tempo. Vi kommer til at færdes i skoven, på heden og ved skovsøen.

Hvem underviser?
Underviser på kurset er natur – og landskabsfotograf Mikkel Jézéquel.
Mikkel Jézéquel har arbejdet som fotograf hele livet, og siden 2014 har han været medejer af Alopex Media, der beskæftiger sig med naturformidling. Hans billeder bringes for eksempel som i medier som illustrationer til naturjournalistiske artikler. De bruges i bøger og af virksomheder og organisationer med et naturbudskab.
Alopex Media holder foredrag om arbejdet med fotografi i den danske natur, og fotograf Mikkel Jézéquel har afholdt utallige kurser og workshops inden for fotografi.

“Makro-foto er en af mine favoritgenrer inden for foto.
Der er generelt meget fokus på de store dyr: Løver, isbjørne, krondyr. Men jeg oplever, at det faktisk ofte er i den mindste verden, de mest interessante fortællinger fra naturen findes, og det er fascinerende at få lov at fortælle dem med kameraet. Makrofotos overrasker ofte beskueren, og det er fedt.

Jeg glæder mig rigtig meget til denne weekend, hvor der er tid til virkelig at fordybe sig i teknik og nørderi ude på et af mine yndlingssteder i Stråsø. Det bliver et par hyggelige dage med forhåbentlig mange gode foto- og naturoplevelser.”

Mikkel Jézéquel

Ved eventuel aflysning:
Er du nødt til at aflyse din deltagelse på kurset? Aflyser du før 20 dage inden kurset, får du hele beløbet tilbage. Aflyser du efter 20 dage inden kurset, får du 50% af beløbet tilbage.
Er der for få tilmeldte (minimum seks deltagere), eller andre forhold der gør, at hele kurset aflyses, får du pengene retur.

Mere info:
Se et lille inspirationsgalleri af nogle af Mikkel Jézéquels makrofotos her

Kontakt:
Har du spørgsmål til kurset?
Kamilla Husted Bendtsen, medejer Alopex Media: 28 68 89 09
Mikkel Jézéquel, fotograf og underviser: 22 93 80 65

Klar til at melde dig til?

KLIK HER

Så kommer du ind på vores webshop-side, hvor du kan lægge kurset i kurv og komme til betaling.
Du modtager en automatisk bekræftelse med det samme, så ved du, at købet er gået i gennem.
Du modtager efterfølgende en endelig bekræftelsesmail direkte fra os. Der kan gå en dag (eller til næstkommende hverdag), inden du modtager denne endelige bekræftelse af din plads.

Brun sandspringer fra Stråsø

Soldug fra Stråsø

Hugorm fra Stråsø