En god foredrags-sæson

Hov! Vi er en smule bagud med at få opdateret nyhederner her på hjemmesiden.
Det er ikke fordi, vi ikke er her endnu, tværtimod. Vi har meget om ørene.

Lidt på bagkant vil vi sige tusind tak for en god foredragssæson, vi netop er gået ud af.
Vi har været så heldige at blive vel modtaget alle steder og mødt et engageret og interesseret publikum. Tak til alle, der har booket os og alle, der havde lyst at høre på os, og som holdt god ro og orden, både når det var edderkopper og slanger, der var på programmet, og når det var planter, landskaber og fugle.

Tak til
Kibæk Fotoklub og arrangementet “Naturen tæt på”
Limfjordsmuseet
Rønde Højskole
Livsstilshøjskolen

Er du ved at planlægge næste foredrag hos jer??
Måske var det noget med en aften/eftermiddag med den danske natur i fokus?
Vi fortæller om vores arbejde med naturformidling og præsenterer derigennem mange spændende emner fra naturen i Danmark, både kendte og mindre kendte dyr og planter.
Det hele er naturligvis krydret med en masse lækre fotos.
Læs mere her eller ring og hør, hvad vi kan tilbyde jer!

 

 

Hør os til Sommer Lounge ved Limfjorden (link til billetter)

☀️🌊 Hør os til SOMMER LOUNGE på Limfjordsmuseet 😃☀️
Onsdag den 13. juli er der Sommer Lounge ved den smukke Limfjord!
Det er en tradition hos Limfjordsmuseet, der har til huse i den meget specielle “Kanalfogedbygning” lige ved Frederik VII’s Kanal i Løgstør. Museet fortæller historien om naturen og kulturen i Limfjordsområdet og har et væld af aktiviteter i kalenderen.
Onsdag den 13. juli er der Sommer Lounge, der starter med drinks og musik v. Jens Fisker Trio kl. 18.30.
Kl. 20 er vi på programmet:
𝘛𝘢𝘨 𝘥𝘪𝘯 𝘥𝘳𝘪𝘯𝘬 𝘮𝘦𝘥 𝘪 𝘩å𝘯𝘥𝘦𝘯 – 𝘋𝘦𝘳𝘦𝘧𝘵𝘦𝘳 𝘷𝘪𝘭 𝘯𝘢𝘵𝘶𝘳𝘧𝘰𝘵𝘰𝘨𝘳𝘢𝘧 𝘔𝘪𝘬𝘬𝘦𝘭 𝘑𝘦𝘻𝘦𝘲𝘶𝘦𝘭 𝘰𝘨 𝘫𝘰𝘶𝘳𝘯𝘢𝘭𝘪𝘴𝘵 𝘒𝘢𝘮𝘪𝘭𝘭𝘢 𝘏𝘶𝘴𝘵𝘦𝘥 𝘉𝘦𝘯𝘥𝘵𝘴𝘦𝘯 𝘵𝘢𝘨𝘦 𝘫𝘦𝘳 𝘮𝘦𝘥 𝘣𝘢𝘨 𝘬𝘢𝘮𝘦𝘳𝘢𝘦𝘵 𝘪 𝘥𝘦𝘯 𝘫𝘺𝘴𝘬𝘦 𝘯𝘢𝘵𝘶𝘳. 𝘍å 𝘪𝘯𝘥𝘣𝘭𝘪𝘬 𝘪 𝘥𝘦𝘳𝘦𝘴 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦, 𝘩𝘪𝘴𝘵𝘰𝘳𝘪𝘦𝘳 𝘧𝘳𝘢 𝘧𝘦𝘭𝘵𝘦𝘯 𝘰𝘨 𝘮å𝘴𝘬𝘦 𝘷𝘪𝘭 𝘐 𝘦𝘯𝘥𝘥𝘢 𝘮ø𝘥𝘦 𝘧æ𝘯𝘰𝘮𝘦𝘯𝘦𝘳, 𝘐 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘢𝘯𝘦𝘥𝘦 𝘧𝘢𝘯𝘥𝘵𝘦𝘴 𝘪 𝘋𝘢𝘯𝘮𝘢𝘳𝘬. 𝘖𝘨 𝘴å 𝘬𝘢𝘯 𝘐 𝘴𝘦𝘭𝘷𝘧ø𝘭𝘨𝘦𝘭𝘪𝘨 𝘨𝘭æ𝘥𝘦 𝘫𝘦𝘳 𝘵𝘪𝘭 𝘦𝘯 𝘮𝘢𝘴𝘴𝘦 𝘴𝘬ø𝘯𝘯𝘦 𝘣𝘪𝘭𝘭𝘦𝘥𝘦𝘳 𝘢𝘧 𝘯𝘰𝘨𝘦𝘵 𝘢𝘧 𝘥𝘦𝘵 𝘮𝘦𝘴𝘵 𝘴𝘱æ𝘯𝘥𝘦𝘯𝘥𝘦, 𝘷𝘪 𝘩𝘢𝘳 𝘪 𝘥𝘦𝘯 𝘫𝘺𝘴𝘬𝘦 𝘯𝘢𝘵𝘶𝘳!
Vi glæder os meget.
Der er begrænsede antal pladser.
Det koster 100 kr.

Læs om grågåsen

Grågåsen – en succeshistorie der er løbet løbsk.
Den gode nyhed: Grågåsen var engang meget truet, det er den ikke længere. Den trives i stor stil.
Den besværlige nyhed: De mange gæs skaber problemer for flytrafik og landbrug i Europa.
Løsning: Nytænkende plan fra EU om øget jagt skal reducere antallet.
I nyeste nummer af Magasinet Vestkysten, der netop er kommet på gaden nu, kan du møde den danske gåse-ekspert Jesper Madsen, der har bidraget til den nye internationale grågåsplan.
Han forklarer, hvorfor grågåsen klarer sig så godt og stadig er en dejlig oplevelse at møde ude i naturen. Og han fortæller om den nye plan for gæssene, og hvorfor den er så banebrydende nytænkende i forhold til tidligere forvaltningsplaner.

Læs om Klithedens vogtere og kæmpefluen harald

I juni udkom årets anden udgave af Natur & Miljø, Danmarks Naturfredningsforenings medlemsblad.

Vi har denne gang bidraget med to features. Den første artikel handler om en gruppe engagerede, lokale ildsjæle, der fandt sammen om deres fælles passion for botanik. De dannede Botanikgruppen Husby, da Naturstyrelsen rykkede ind i området med store maskiner i et stort genopretningsprojekt. Det førte til et givende samarbejde, og gruppen udfører et værdifuldt frivilligt arbejde for at overvåge og beskytte det helt særlige og sårbare planteliv, der findes på den vestjyske klithede.

Læs om det gode samarbejde og kampen for planterne i magasinet her

I samme nummer kan du læse den lille sjove fortælling om kæmpefluen harald.
Ja, det hedder den!
Læs hvad det er for en fætter i magasinet lige her

 

Nyt kursus: Naturen tæt på


Så er der nyt til de foto-interesserede!

Lørdag den 11. juni gæster vi Kibæk Fotoklub som undervisere på kurset “Naturen tæt på” om fototeknik og naturformidling.
Det glæder vi os meget til!
Skal du med?
Prisen er 250 kroner, og man behøver ikke være medlem af fotoklubben for at deltage.
Der er begrænset antal pladser, så det er først til mølleprincippet, det gælder.
Det blir natur, det blir foto, det blir nørdet, det blir godt 🙂

Læs mere om kurset på dette link, hvor du også kan købe billetter: https://www.kibaekfotoklub.dk/2022/04/24/grundkursus-fototeknik-og-naturformidling/